Hvorfor skal vi bruge tid på mental sundhed på arbejdspladsen?
Det simple svar er, at vi performer bedst på jobbet, når vi trives. Vi er mere produktive og engagerede og vores arbejdskultur bliver mere dynamisk. Det er en måde at styrke virksomhedens employer branding, så vi får nemmere ved at tiltrække og fastholde de talenter, som er så afgørende for skabe resultater. Trives vi på jobbet, er vi tilmed også mere modstandsdygtige over for stress. Det er faktisk en win-win-situation for alle parter.
Mange faktorer har betydning for, om vi trives og skaber resultater på arbejdspladsen. De krav, der stilles til os, og de ressourcer, der er til rådighed. Hvordan arbejdet er organiseret, og hvordan samarbejdet med ledere og kolleger er. Hvilket fælles sprog vi har, når vi har travlt og skal præstere.
Små skridt, stor forskel
Det er ikke nødvendigvis svært øge den mentale sundhed. Men det kræver en vedholdende opmærksomhed og indsats at lykkes med at transformere kommunikationen, adfærden og samspillet på arbejdspladsen. Ofte kan små skridt gøre en stor forskel.