Vilkår
Indkaldelser og øvrig information fra Aleris PP kan ses på Aleris Online. For at minde dig om din aftale i Aleris PP, sender vi en sms eller en e-mail, når aftalen bookes, samt 24 timer før din aftale.
Priser og betaling
Betaling skal ske i receptionen ved ankomst til klinikken. Vi modtager betalingskort og MobilePay.
I forbindelse med udredning betales de enkelte elementer løbende. Se flere informationer under afsnittet Vigtigt at vide om udredning nedenfor.
For pakkeforløb, som består af flere sessioner, betales hele beløbet i forbindelse med opstart.
Alle priser er gældende fra 1. juli 2023. Priserne gælder for børn og unge under 18 år.
Afbud og udeblivelse
Bliver du forhindret i at møde op til en aftalt tid, kan du melde afbud til klinikken på telefon 3637 2800 senest dagen før inden klokken 15. Ved forsinket afbud eller ved udeblivelse fakturerer vi for den reserverede tid. Vær opmærksom på, at dette også gælder, hvis du er henvist af et pensions- eller forsikringsselskab.
Vigtigt at vide om udredning
For at blive udredt i Aleris PP skal man have haft en indledende samtale hos en børnepsykiater eller specialiseret børnepsykolog. Vi tilbyder udredning for alle psykiatriske tilstande. Omfanget af udredningen aftales individuelt med din behandler.
For ADHD og autisme tilbyder vi en samlet udredningspakke. Prisen på udredningspakken afhænger af barnets individuelle behov og inkluderer:
- Alle de nødvendige neuropsykologiske undersøgelser og andre tests
- En intern konference, hvor behandlerne drøfter konklusionen
- En afsluttende samtale med svar på udredningen og en opsummerende erklæring med anbefalinger til videre indsats
De enkelte elementer i udredningspakken faktureres løbende. Vær opmærksom på, at der både faktureres for konfrontationstid, hvor I ser behandleren i klinikken, og for intern tid, som vi bruger til fx opgørelser af tests og intern konference. Den interne tid er regnet med i den samlede prisramme for udredningen.
Bemærk, at den indledende samtale og efterfølgende behandling og medicinkonsultationer ikke er inkluderet i pakkeprisen.
Medicin og recepter
Ansøgning om medicintilskud og notat til egen læge er inkluderet i psykiaterprisen. Recepter kan fornys uden beregning op til to gange mellem konsultationer. Herefter skal der bookes tid til en ny konsultation.
Har du spørgsmål til din behandling?
Har du spørgsmål, eller har du brug for at komme i kontakt med klinikken, er du velkommen til at ringe til kundeservice i vores åbningstid. Hvis det viser sig, at du skal tale direkte med en af vores behandlere, vil kundeservice bede den rigtige fagperson ringe dig op. Du kan typisk forvente at blive kontaktet inden for højst 4 hverdage.
Vær opmærksom på at statusattester, medicinbreve, fornyelse af recepter ud over to gange, mv. kræver, at der bookes tid i behandlerens kalender.