Vilkår
Indkaldelser og øvrig information fra Aleris PP kan ses på Aleris Online. For at minde dig om din aftale i Aleris PP, sender vi en sms eller en e-mail, når aftalen bookes, samt 24 timer før din aftale.
Priser og betaling
Betaling skal ske i receptionen ved ankomst til klinikken. Vi modtager betalingskort og MobilePay.
For udredningspakker og pakkeforløb betales hele beløbet i forbindelse med opstart. Skulle der opstå noget uforudset, som kræver opmærksomhed ud over den aftalte pris, vil det altid blive drøftet med dig.
Alle priser er gældende fra 1. april 2022 og gælder for voksne fra 18 år. Se priser for børn og unge.
Afbud og udeblivelse
Bliver du forhindret i at møde op til en aftalt tid, kan du melde afbud til klinikken på telefon 3637 2800 senest dagen før inden kl. 15. Ved forsinket afbud eller ved udeblivelse fakturerer vi for den reserverede tid. Vær opmærksom på, at dette også gælder, hvis du er henvist af et pensions- eller forsikringsselskab.
Vigtigt at vide om udredning
For at blive udredt i Aleris PP skal man have haft en indledende samtale hos en psykiater eller specialiseret psykolog. Vi tilbyder udredning for alle psykiatriske tilstande. Omfanget af udredningen aftales individuelt med din behandler.
For ADHD og autisme tilbyder vi en samlet pakkepris. Pakkeprisen inkluderer:
- alle de nødvendige neuropsykologiske undersøgelser og andre tests
- en intern konference, hvor behandlerne drøfter konklusionen
- en afsluttende samtale med svar på udredningen og anbefalinger til videre indsats
Bemærk, at den indledende samtale og efterfølgende behandling og medicinkonsultationer ikke er inkluderet i pakkeprisen.
Medicin og recepter
Ansøgning om medicintilskud og notat til egen læge er inkluderet i psykiaterprisen. Recepter kan fornys uden beregning op til to gange mellem konsultationer. Herefter skal der bookes tid til en ny konsultation.
Har du spørgsmål til din behandling?
Har du spørgsmål, eller har du brug for at komme i kontakt med klinikken, er du velkommen til at ringe til kundeservice i vores åbningstid. Hvis det viser sig, at du skal tale direkte med en af vores behandlere, vil kundeservice bede den rigtige fagperson ringe dig op. Du kan typisk forvente at blive kontaktet inden for højst 4 hverdage.
Vær opmærksom på at statusattester, medicinbreve , fornyelse af recepter ud over to gange, mv. kræver, at der bookes tid i behandlerens kalender.