Har du mistanke om, at dit barn har depression?

Vores team af børnepsykologer og børnepsykiatere kan hjælpe med at finde årsagen bag dit barns symptomer og ​tilbyde den rette behandling.

Behandling af depression hos børn og unge

Humørsvingninger, træthed og en svingende selvtillid er noget, de fleste børn oplever fra tid til anden. Men nogle børn oplever det i sådan en grad, at de har brug for professionel hjælp til at få det godt igen og kunne navigere i tilværelsen med skole, kammerater og fritidsaktiviteter. 

Vores børnepsykologer og børnepsykiatere kan​ hjælpe med at afklare, om dit barns symptomer skyldes depression og tilbyde den rette behandling. Vi har mange års erfaring i at behandle depression hos børn og unge, og vi kan også hjælpe jer. Book tid i vores klinikker i Gentofte nær København og i Vejle.

Vi hjælper med at afklare, om du skal se en psykolog eller psykiater​

Behandling af depression hos børn og unge

Behandling af depression består af forskellige ting, alt afhængig af situationen og sværhedsgraden. Typisk består behandlingen af samtaler, hvor I som familie lærer om diagnosen og dens betydning for barnets eller den unges trivsel. 

Det store barn eller den unge kan også have glæde af samtaleterapi med en af vores børnepsykologer, hvor der er fokus på de særlige udfordringer, som han eller hun oplever, og hvor barnet får strategier til at håndtere sin situation. 

For nogle børn kan der være behov for medicinsk behandling, som altid bliver givet i kombination med samtaleterapi. Medicin kræver specialviden og erfaring, som alle vores børnepsykiatere har.​

Forældrerådgivning

Som forælder bliver man bekymret, hvis ens barn ikke trives, og der kan følge mange tanker og spørgsmål med, når ens barn får en diagnose. Vi tilbyder forældrerådgivning, hvor I får professionel sparring om de udfordringer, I oplever omkring barnet og hjælpe til, hvordan I bedst støtter barnet i hverdagen.

Læs mere om forældrerådgivning

Hvad er depression?

Lige som voksne kan opleve at blive deprimerede, kan børn og unge også blive ramt af en depression. Hvis dit barn er deprimeret, vil du opleve at barnet ændrer humør og tankegang. Et deprimeret barn er trist, har ikke særlig meget energi og heller ikke rigtig lyst til at lave noget. Det, der tidligere kunne vække nysgerrighed og begejstring, har ikke længere nogen interesse. Et barn eller ungt menneske, som er deprimeret, vil ofte bebrejde sig selv for mange ting, selvtilliden vil dale og barnet eller den unge vil have svært ved at koncentrere sig. Hvordan det enkelte barn rammes af en depression, kan variere meget. Nogle børn er i stand til at leve et næsten almindeligt liv, mens andre er langt mere udfordrede. Uanset sværhedsgraden er der hjælp at hente med den rette behandling.​

Er mit barn deprimeret?

Er dit barn deprimeret, vil du opleve, at barnet ofte er træt og virker irriteret. Måske fortæller barnet, at det har ondt i maven eller hovedpine. Hvis dit barn isolerer sig fra sin sociale omgangskreds, siger nej til legeaftaler eller ikke længere har lyst til at deltage i fritidsaktiviteter, kan det også være tegn på, at dit barn har brug for professionel hjælp.

Typiske tegn på depression hos børn og unge

  • Dit barn er trist og modløs
  • Dit barn er påfaldende træt og bliver hurtigere irritabelt
  • Dit barn viser tegn på lav selvtillid og mindre tro på sig selv
  • Dit barn har sværere ved at koncentrere sig
  • Dit barn isolerer sig fra venner og fritidsaktiviteter
  • Dit barn har mistet lysten til at gøre de ting, der sædvanligvis gør barnet glad
  • Dit barn klager over mavepine eller hovedpine, som ikke skyldes almindelig sygdom

Skal vi også hjælpe dig?

Vil du booke tid, eller har du spørgsmål til behandling?

Ring til os på 3637 2800

mandag-fredag 8-15

Afbud skal meldes på telefon senest dagen før inden kl. 15.

​Find din afdeling

Ofte stillede spørgsmål

Aleris Online

​Kort ventetid

Kort ventetid hos vores psykologer og psykiatere. 

Høj faglighed

Høj faglighed og skræddersyede forløb.

Hjælp til alle, uanset alder

Vi hjælper både voksne, unge og børn godt igennem det, der føles svært.

Nemt, uanset hvor du bor

Mød os online eller på klinikker rundt om i landet.

​Sådan har andre fået hjælp

Fra Aleris PPs tilfredshedsundersøgelse

”Efter 6 år med psykolog og socialrådgiver ved 24-7, Cool, Cool Kids, julemærkehjem og meget mere landede vi hos jer, og først da gik det fremad. Så selvfølgelig vil vi anbefale jer. Vi har haft små to timers kørsel hver vej til nærmeste klinik. Men det har bestemt været det værd.”​

Trine, mor til gymnasieelev

”Min søn har været i behandling i Aleris PP for angst. I dag er han fuldstændig angstfri og nyder livet i 2.g. Vi er evigt taknemmelige over, at vi fik anbefalet en børnepsykiater fra PPclinic, da han uden tvivl har haft en afgørende betydning for, at min søn har kunnet arbejde sig selv ud af sygdommen og har fået værktøjer at arbejde med, så han i dag lever et helt almindeligt ungdomsliv.”

Far til dreng på 10 år

”Vi er simpelthen så glade for, at det går så godt for vores søn nu. Forløbet hos Aleris PP har været en rigtig god oplevelse og en stor hjælp.”

Tanja, Facebook

”Kan varmt anbefales. Jeg har været hos en børne- og ungdomspsykiater
​i Gentofte og har fået den bedste hjælp."

logo-tagline

Aleris PP er en del af Aleris Danmark. Med mere end 150 psykologer og 25 psykiatere er vi Danmarks førende private tilbud inden for psykologi og psykiatri. Du finder os både online og på klinikker rundt om i landet. Med skræddersyede forløb hjælper vi dig til en hurtig udredning eller behandling, når livet bliver svært.

Aleris PP​  |  CVR: 26850495