Hvad er stress?
Vi bliver stressede, når vi mentalt og fysisk bruger flere ressourcer, end vi har til rådighed. Groft sagt kan man opdele stress i to: Den kortvarige stress, som er nødvendig og kan være inspirerende og ofte sund - som når vi for eksempel føler os stressede før en større præstation. Og langvarig stress, som er usund og kan gøre os syge, hvis belastningen ikke lettes.
Det er vigtigt at vide, at stress ikke er en sygdom i sig selv. Det er en reaktion på belastning. Men stress kan være en forløber for behandlingskrævende sygdomme som angst og depression.
Når man kommer i behandling for stress, er det nødvendigt at skrue ned for belastningen, så man får frigjort ressourcer til at arbejde med årsagerne til belastningen. Vi mennesker er forskellige, og det kan være mange forskellige ting, som har bragt den enkelte på ’overarbejde’. Første skridt er at finde ud af, hvad der belaster og skrue ned for belastningen. Det gør det også muligt at skrue op for de ting, der giver glæde og ro, så man kan genfinde følelsen af styrke, robusthed og balance.
Hvad er depression?
Hvis et menneske går med længerevarende ubehandlet stress eller oplever belastninger, kan man udvikle depression. Depression er en sygdom, vi kan være disponeret for, og mennesker kan have meget forskellige tærskler for at udvikle sygdommen. Depression lægger en tyngde på vores oplevelser af verden og os selv og kan føre til handlingslammelse, apati og håbløshed. Når man er ramt af depression, kan det derfor være svært at komme ud af depressionen på egen hånd. Selv de små ting bliver en kamp. En vigtig del af behandlingen for den depressionsramte er at lave meningsfulde aktiviteter, også selv om man måske ikke føler lysten lige nu. Det vil ofte kræve støtte fra professionelle eller nære relationer. Med tiden vil det afhjælpe den passivitet og handlingslammelse, som kendetegner depression. Det handler om igen at føle, at man sidder bag rettet i sit eget liv.
Hvad er angst?
Angst er en biologisk reaktion, der beskytter os. Hvis vi oplever, at der er fare på færde, reagerer vi helt instinktivt, ligesom zebraen på savannen gør, hvis den trues af en løveflok. Men hvor zebraens reaktion giver god mening, fordi evnen til at reagere på fare og flygte fra rovdyr gør den i stand til at overleve, er menneskers angst ikke altid lige så rationel. Vores angst kommer ikke nødvendigvis på grund af livstruende situationer.
Som mennesker er vi i stand til at knytte en masse tanker til oplevelser og kan risikere at blive fanget i en negativ spiral af bekymring, som ikke forsvinder - selv når den oplevede fare er væk. Angst bliver til en egentlig lidelse, når den begynder at fylde og gribe ind i vores liv, hvor den viser sig både i vores tanker, følelser, krop og adfærd. Når angsten fylder, kan det føles naturligt at stoppe med at gøre de ting, som udløser angsten - også selv om de er gode for os. Vi vil gå langt for at undgå oplevelsen af angst.
Hvis vi adlyder angstens stemme, får den bedre fat og vokser. Derfor skal vi gøre det modsatte, selv om det kan føles unaturligt og ofte vil kræve støtte fra en behandler: Vi skal eksponere, altså udsætte, os selv en smule for det, der giver angst. På den måde oplever den angstramte at genvinde kontrol i sit eget liv og styrke til at klare situationer, der før har sat gang i angsten. Man skal ud at genvinde terræn og tryghed i sit eget liv. Det er selvfølgelig sværere, end det lyder, men det er en efterprøvet og effektiv vej ud af angsten.