Herefter vil de fleste begynde at acceptere og tilpasse sig den nye situation og finde måder at organisere en ny hverdag på. Og netop her får mennesket brug for sin særlige evne – tilpasning. Det er en evne, vi gør brug af, når vi møder modstand eller forandringer. Det er en fantastisk egenskab at have, da det sikrer vores overlevelse. Men at afkode og forstå nye krav og behov og finde strategier til at imødekomme dem, kræver mentale kræfter. Og på et tidspunkt løber vi tør for de kræfter. Især hvis vi ikke er opmærksomme og sørger for at restituere undervejs.
At tilpasse sig corona-situationen har krævet energi. Flere undersøgelser peger på, at folk i foråret gav udtryk for, at de faktisk oplevede højere trivsel, større sammenhold, mindre stress og en bedre work-life balance pga. mere hjemmearbejde. Også selvom frygten for corona spøgte i baggrunden. Rent psykologisk kender vi denne fase som Honeymoon-fasen, hvilket henviser til den tidlige fase, hvor vi bliver klar over, at vi står over for en krise og sammen mobiliserer en stor mængde kræfter og energi til at bekæmpe den.
Udfordringen i anden bølge er, at energi og overskud for mange nu er opbrugt. Honeymoon-fasen er ovre. Det faktum, at krisen ikke er overstået, og at vi ikke ved, hvornår den slutter, fylder i vores bevidsthed. Kombineret med restriktioner, der griber ind i vores hverdag på en måde, hvor vi skal tilpasse os en ny måde at arbejde, være sociale og bruge vores fritid på, står vi i en situation, hvor der bliver krævet rigtig meget af os mentalt.
Hvad skal vi være opmærksomme på?
”Men det er jo ikke fysisk hårdt at være hjemsendt”, eller ”jeg har ikke mere travlt på job, end jeg plejer”, vil nogle måske indvende. Nej, du bliver ikke fysisk udmattet af corona-situationen – det er mental udmattelse, der er tale om.
Og netop fordi vi ikke nødvendigvis har travlt eller føler os pressede, kan det undre mange, at de føler sig udmattede og trætte. Men det er helt normalt. Når vi har været på vagt og i alarmberedskab gennem længere tid, bliver både vores hjerne og krop træt. Nervesystemet har brug for at slappe af.
Kedsomhed:
Mange oplever, at de omfattende restriktioner betyder, at de i høj grad er overladt til sig selv og deres egne gode ideer – og de er efterhånden ved at slippe op. Nogle psykologiske studier har peget på, at kedsomhed og oplevelsen af at være overladt til sig selv helt generelt er svært for mange.
Et amerikansk studie har for eksempel vist, hvordan sunde og raske mennesker, der placeres i et rum uden nogen aktiviteter udover en maskine, som de kan give sig selv stød med, vælger at bruge maskinen og påføre sig selv smerten ved stød.
Tolkningen er, at det er så ubehageligt at være alene med sine tanker uden noget at tage sig til, at man vil gøre næsten hvad som helst for at skabe afledning. Også selvom det medfører smerte. Det kan ikke uden videre sammenlignes med den aktuelle corona-situation, men viser, at mennesker kan blive selvdestruktive, når vante rammer brydes og erstattes af kedsomhed.
Usikkerhed:
Usikkerheden om corona og dens konsekvenser er en anden faktor, der kan medføre overtænkning og bekymring. Ikke nødvendigvis for selve virussen, men den usikkerhed om vores viden og erfaring med verden, som pludselig er blevet udfordret af, at landet bliver lukket ned.
Når det kan ske, hvad kan så ellers ske? Og hvor lang tid skal vi vente, før vi får en mere normal hverdag tilbage igen? Denne usikkerhed og oplevelsen af manglende kontrol kan skabe en form for eksistentiel usikkerhed – en usikkerhed ved selve vores væren i verden.
Ensomhed:
Ensomhed er en tredje faktor, vi skal være opmærksomme på. Selvom mange har en familie, de kan være sammen med, vil fraværet af de normale sociale relationer være mærkbare. Aktuelt ser vi de allernærmeste, men det uformelle samvær med flere mennesker er ikke bare noget, der er rart.
Det er også noget, der skaber udvikling, inspiration og giver os følelsen af at blive set og være en del af et fællesskab. De sociale relationer har en meget større betydning, end vi normalt tænker over. Her henter vi mental energi, så at mangle dem kan dræne os for energi. Vi savner simpelthen at være sammen med andre.
Forstyrrede rutiner:
Endelig vil en del opleve, at de bliver forstyrret i den måde, de plejer at leve deres liv på. Som vanedyr mangler vi vores normale rutiner og aktiviteter. Pludselig står vi stedet med helt nye rutiner.
Hvordan håndterer vi for eksempel, at vores børn pludselig er sendt hjem og kræver hjælp, samtidig med at vi selv skal arbejde? Eller når vi på en simpel indkøbstur skal huske mundbind, afstand og håndhygiejne. Situationen kræver, at vi hele tiden finder nye løsninger. Og hjernen har brug for energi for at følge med. Det er ikke svært at forstå, at vi bliver mentalt trætte.
Hvad kan du selv gøre?
Når vi skal håndtere denne mentale træthed, er det først og fremmest vigtigt at forstå, hvorfor den opstår og ikke bebrejde os selv, at vi føler og reagerer, som vi gør. Der er desværre ikke noget quickfix, der kan få situationen til at forsvinde eller få os til at elske den. Men der er noget, vi kan gøre. Vi kender rådene fra foråret, men det er ekstra vigtigt, at vi tager dem alvorligt nu.
Accepter situationen og gør dit bedste – ikke mere:
Lad være med at kræve for meget af dig selv – din hjerne har travlt med at tilpasse sig, så det er ikke nødvendigvis nu, du skal præstere dit bedste, hverken i familien eller på job. Hvis du presser dig selv for meget eller lader, som om alt er ”business as usual”, risikerer du at sætte dig selv på konstant overarbejde og udvikle stresssymptomer.
Skab struktur i din hverdag:
Hvis du arbejder hjemme, kan grænsen mellem arbejde og fritid let flyde sammen. Pludselig føler du, at du arbejder hele din vågne tid – også selvom din reelle arbejdstid ikke er længere, end den plejer. Det kan være en god ide at stå op til normal tid og tage tøj på, som hvis du skulle på arbejde – også selvom du bare sidder bag din pc. Beslut dig for, hvornår du ”tager på arbejde”, og hvornår du har fri.
Hvis du har brug for fleksibilitet i løbet af dagen, så beslut dig på forhånd for, hvornår og hvor mange timer du vil arbejde om aftenen. Det kan lyde unødvendigt at anvende et skema, men mange har faktisk glæde af at skrive aktiviteter ind i et ugeskema. På den måde skaber du struktur og kan både få visuelt overblik over, hvad har du har lavet, og hvad du skal fremadrettet.
Sæt mål og skab mening:
Der er mange ting, vi ikke kan under corona. Hvis du for eksempel elsker at rejse, og det er en stærk værdi for dig at opleve nyt, kan restriktionerne føles som en ubehagelig indgriben i vores liv. Værdien kan og skal du ikke ændre på, men tænk over, om der er andre mål, du kan sætte dig.
Kan du planlægge en ny rejse og allerede nu begynde at forberede dig? Læse de guidebøger, du ellers aldrig når? Eller kan du planlægge mindre ture i nærheden, hvor du også oplever noget nyt, selvom det ikke var det, du ellers ville have valgt? Det handler om at træne sig i at sætte mål og opleve, at man kan udleve sine personlige værdier på mange forskellige måder, selv under helt usædvanlige omstændigheder.
Skab balance:
Vi ved, hvor vigtigt det er at være i balance, når vi skal overvinde udfordringer i vores liv. Forskning peger på, at særligt fire faktorer er vigtige: søvn, motion, kost og sociale relationer. Tænk ikke på disse faktorer som noget, der kun er rart, men som noget, du bør prioritere i din hverdag for at fastholde din balance.
Giv dig selv lov til at prioritere tid til disse faktorer og tænk på dem som noget, der forebygger mistrivsel og sikrer, at du kommer godt igennem denne tid. Så brug tid på at være god ved dig selv – for eksempel ved en gå- eller løbetur i skoven eller god tid til at lave sund mad. Husk at passe på dig selv og dine mentale kræfter. De skal hjælpe dig både nu og fremadrettet, så du kan tilpasse dig den nye situation og skabe den udvikling, der er behov for, indtil vi igen kan få den hverdag, vi kender.
Afgræns dine bekymringer:
Usikkerhed kan føre til overtænkning og bekymringer. Begge dele har tendens til at fylde alt for meget, hvis de får lov, så det skal du sørge for, at de ikke gør. Det giver ikke mening at fjerne bekymringerne – hvis man nægter at tænke på dem og tage dem alvorligt, har de det med at presse sig endnu mere på. Til gengæld kan du afgrænse dem, for eksempel ved kun at give dem plads på bestemte tidspunkter og afgrænse dem, så de ikke fylder hele tiden.
Denne artikel er publiceret i Alt om Psykologi i januar 2021. Artiklen er skrevet af Helle Folden Dybdahl, chefpsykolog i Aleris PP og specialist i arbejds- og organisationspsykologi.