Råd 1: Spørg, hvad den sårbare har brug for
Hvis du er i tvivl om, hvad du kan gøre for at hjælpe din ven/ægtefælle/forælder, så spørg ham eller hende. På den måde ved du, hvad han/hun har brug for, mens du samtidig kan tage vare på dine egne behov. Det kan være en svær samtale, og måske ved den sårbare ikke selv, hvad han/hun har brug for hjælp til. Derfor kan det være en god ide at forberede, hvad du gerne vil sige på forhånd og være så konkret som muligt. Find et tidspunkt at tale sammen på, hvor I begge er rolige og har rum til samtalen. Lyt til den sårbare, og spørg hellere ind én gang for meget end én gang for lidt, hvis der er noget, som du ikke forstår.
Husk, at det er bedre at sige noget klodset eller ”forkert” end ikke at sige noget overhovedet.
Råd 2: Husk at dyrke det andet i tilværelsen
Den person, du er pårørende til, er ikke kun ”den med udfordringerne”, og du er ikke kun ”den pårørende”. I er begge hele mennesker, og udfordringerne er kun en del af jeres relation, og hvem I er. Husk derfor at have fokus på de ting i jeres relation, som ikke handler om psykisk sårbarhed. Det kan være, at I begge er glade for at gå ture, at I har en fælles interesse i fodbold, eller at der kommer en film, som I begge gerne vil se.
Find helhedsperspektivet – hvem er du uden for relationen – og hvem er I sammen, når det ikke handler om det psykiske helbredsproblem?
Råd 3: Vær opmærksom på de psykiske faresignaler hos dig selv
Bekymringer er helt normale, når man er pårørende til en person med et psykisk helbredsproblem. Men det er vigtigt at være opmærksom, hvis du oplever, at dine bekymringer skifter karakter og begynder at påvirke din hverdag negativt. Det kan være, at du har sværere ved at overskue din hverdag end normalt. Måske er du mere kortluntet eller ked af det, end du plejer, og du sover dårligt om natten. Du oplever måske, at du er begyndt at trække dig socialt. Alt sammen er eksempler på faresignaler, som det er særligt vigtigt at være opmærksom på. Hvis du selv oplever at blive meget ked af det og have det dårligt i forbindelse med rollen som pårørende, så kan du overveje, om du har brug for at tage en samtale med din læge eller en psykolog.
En psykolog kan hjælpe dig med at håndtere de tanker og følelser, der følger med som pårørende. Hos en psykolog vil du lære, at man ikke skal være superhelt som pårørende.
Læs mere om, hvordan psykologen hjælper dig i rollen som pårørende