Hvorfor opdager man ikke altid autismen i barndommen eller ungdommen?
”Børn og unge med camoufleret autisme kan være gode til at tilpasse sig den situation, de er i. De kan være tilbageholdende, afventende eller passive i sociale sammenhænge og følge de andre ved f.eks. kopiere deres sprog, adfærd og interesser”, fortæller Victoria. Sådan var det med Emma, som Victoria så i klinikken for nylig. ”Da Emma var barn og havde frikvarter i skolen, var det ofte de andre, der gav hende en rolle, når de skulle lege. Når de skulle sjippe, var det ofte Emma, der holdt sjippetorvet i stedet for at hoppe med. Emma klarede sig godt rent fagligt i skolen og passede sine ting. Lærerne beskrev Emma som en sød, høflig og pligtopfyldende pige, som ikke gjorde meget væsen af sig. Idet hun koblede sig på og kopierede de andre, fremstod hun ikke påfaldende anderledes. Emma husker, at hun ofte var meget udkørt efter en skoledag og havde behov for at trække sig og lade op alene."
Hvad gør man, hvis man har mistanke om, at man selv eller ens teenager har skjult autisme?
”Hvis man har mistanke om, at man har autisme, kan det være en god ide at søge information om autisme eller autismespektrumforstyrrelse på internettet, og se om man kan genkende sig selv i nogle af de symptomer, der beskrives. Hvis du kan det, er det en god ide at kontakte en psykolog eller en psykiater med viden om og erfaring indenfor autismeområdet, så du kan få en professionel vurdering og udredning. Beskriv de konkrete vanskeligheder for behandleren, og fortæl om, hvilke fællestræk du oplever.”