"Jeg kan mærke mig selv"
Næste gang startede hun med at fortælle, at hun lige så snart, hun var kommet hjem havde slettet alle apps med sociale medier på sin telefon. Hun havde ikke været på sociale medier siden. Det havde været svært de første par dage, men så var det blevet lettere. ”Jeg kunne godt tænke mig at prøve det to uger til”,sagde hun til sidst i samtalen. Da hun to uger efter satte sig i stolen overfor mig, bemærkede jeg med det samme at hun så gladere ud. Inden jeg fik sagt noget, begyndte hun at fortælle om, hvordan eksperimentet var gået siden sidst. Hun bekræftede, hvad jeg havde fornemmet - at hun faktisk havde fået det bedre. ”Jeg tror, det er fordi, jeg ikke sammenligner mig så meget med andre mere” fortalte hun. ”Og nu hvor jeg ikke har brugt tid på Instagram, så har jeg gjort andre ting, jeg godt kan lide. Det har været rigtig rart,” sagde hun med et smil. Og så sagde hun noget, som jeg ofte hører folk, der har afholdt faste fra sociale medier eller har fravalgt andre forstyrrende aspekter af deres hverdagsliv sige: ”Jeg kan mærke mig selv. Det er rigtig dejligt.”
Noget, der er helt unikt for os mennesker, er, at vi kan have et forhold til os selv. Og ligesom med alle andre forhold: hvis ikke vi bruger tid sammen og er nærværende med den anden, så påvirker det forholdet negativt. Det samme gælder også med vores forhold til os selv.
Bevidste til- og fravalg i hverdagen
For et par måneder siden, havde jeg en samtale med én af mine mandlige klienter, der er midt i fyrrerne. Da han kom til mig første gang for to år siden, havde han været overbelastet gennem længere tid og havde både symptomer på angst og depression. Siden vi startede med vores samtaler, har han foretaget en del bevidste til- og fravalg i sit liv. Denne dag reflekterede vi sammen over, hvad vores samtaler og den udvikling, han er i gang med, har givet ham. “Jeg er blevet mere nærværende”, startede han med at sige. “Jeg er en bedre chef overfor mine ansatte. Jeg har givet dem mere ansvar, og jeg blander mig ikke så meget i den måde, de udfører deres arbejde på. Det tror jeg, de er glade for”, sagde han med et stort smil. Han fortsatte: ”Når jeg er sammen med gutterne, så spørger jeg mere ind til dem og deres liv og lytter til, hvad de fortæller. Jeg er mindre fokuseret på at skulle fortælle dem om, hvad jeg senest har præsteret. Det er faktisk rigtig rart. Mine børn kommer mere til mig, og jeg tror også at min kone synes, jeg er en bedre mand for hende. Vi bruger mere tid sammen nu.” Han holdt en pause og sagde så ”og så nyder jeg bare at være sammen med mig selv.” Med en eftertænksomhed i blikket tilføjede han: “Jeg vidste slet ikke at livet kunne være sådan her”.
Prioriteringer har også en pris
Jeg har gennem mit arbejde de sidste mange år mødt rigtig mange mennesker, der har oplevet langvarig stress og/eller haft depressionssymptomer. Ofte fremkommer der et element af en eller flere af de aspekter, jeg har nævnt både ovenover og i sidste artikel. Mange af dem, der har brugt tid på at reflektere over, hvad de længtes efter og skridt for skridt har skabt en hverdag og et liv, hvor de trives og ikke skal kæmpe for at holde stress eller depressive symptomer på afstand, har også betalt en pris. At foretage sig disse ændringer er ikke altid uden omkostninger. Når man vælger noget til, betyder det ofte også, at der er noget man vælger fra. Men spørgsmålet er, hvor meget vores trivsel er værd, og hvilken pris vi er villige til at betale?
Artiklen er skrevet af psykolog Anne Christina Larsen, d. 3. juni 2020
Læs første del i dette tema her: En længsel efter livet (del 1)