Autoriseret psykolog, Ph.d.
Jeg er uddannet i 2013 fra Aalborg Universitet og jeg har siden da arbejdet inden for private og offentlige virksomheder, samt haft min egen klinik.
Min erfaring er er både solid og bred, da jeg både har arbejdet som klinisk psykolog og forsker. Disse to spor forsøger jeg at integrere som to sideløbende processer i mit virke som psykolog.
Klinisk er jeg meget optaget af alliancen mellem klient og terapeut, samt hvordan denne kan påvirke det terapeutiske arbejde og behandlingsprocessen. Jeg er særlig interesseret i, hvordan klienterne medspiller/medansvarlige i deres behandling.
Som klinisk psykolog, har jeg erhvervet mig viden om terapi, særlig kognitiv adfærdsterapi. På nuværende tidspunkt er jeg i gang med en specialistuddannelse i Compassion Fokuseret Terapi. Jeg har udarbejdet neuropsykologiske undersøgelser af særligt voksne, samt kognitive vurderinger af børn og unge. Derudover har jeg været involveret i nogle forældrekompetenceundersøgelser. Jeg har tidligere arbejdet med børns trivsel og læring samt skabe tværfagligt samarbejde med Psykiatrien.
Forskningsmæssigt har mit fokus været på emnerne; smerter, placebo- og noceboeffekter, neurodegenerative lidelser. Jeg samarbejder med forsker over hele verden og er særlig optaget at den nyeste viden, samt hvordan der dannes den bedste bro imellem forskning og klinisk praksis.
Faglige interesseområder
Angst, kriser, belastningsreaktioner, sorg, stress, konflikthåndtering og skoleværing, projekt udvikling, projektstyring, organisationsarbejder.
Arbejds- og ansvarsområder
Som psykolog hos Aleris PP varetager jeg online og fysiske, individuelle terapiforløb af børn/unge og voksne, samt forældresparring. Jeg er tilknyttet forskellige projekter bl.a. skoleglædeprojektet og udviklingsarbejdet i fastholdelsesstrategier på ungdomsuddannelser.