Autoriseret psykolog, cand.psych.
Jeg er uddannet fra Københavns Universitet i 2017 med speciale i Arbejds- og Organisationspsykologi og Klinisk Psykologi. Autoriseret ved Psykolognævnet, Socialministeriet, i 2021. Jeg har en efteruddannelse i Acceptance & Commitment Therapy (ACT) og gennemført en 2-årig specialistuddannelse i Kognitiv Adfærdsterapi (KAT).
Fra ansættelse i større erhvervsrettet virksomhed har jeg flere års erfaring med at behandle en lang række problemstillinger indenfor angst og depression, herunder belastningsrelaterede tilstande som stress og PTSD. Derudover har jeg stor erfaring med at drive individuelle mestringsforløb for personer med ADHD og/eller autisme samt erfaring med at behandle en række almen psykologiske problemstillinger som f.eks. vrede, jalousi, lavt selvværd, grænsesætning og konflikthåndtering. Jeg har i et par år også arbejdet indenfor beskæftigelsesområdet med afklaring af borgeres funktionsniveau og jobparathed samt facilitere gruppebaserede mestringsforløb for borgere i beskæftigelsesrettet indsats.
Faglige interesseområder
Jeg interesserer mig for forebyggelse og behandling af angst, depression og belastningsrelaterede tilstande både i klinisk og organisatorisk sammenhæng. Jeg er særligt interesseret i behandling af belastningsrelaterede tilstande samt mestringsforløb for personer med ADHD og/eller autisme samt løbende at dygtiggøre mig indenfor den kognitive referenceramme i form af ACT og KAT, som er den primære ramme, jeg arbejder indenfor.
Arbejds- og ansvarsområder
Jeg beskæftiger mig primært med psykoterapeutiske individuelle behandlingsforløb for unge og voksne, arbejdsrelaterede problemstillinger samt afklarings- og mestringsforløb.