Autoriseret psykolog, cand.psych.
Jeg er uddannet cand.psych fra Aarhus Universitet i 2013 og siden autoriseret ved psykolognævnet i 2016. Jeg har tidligere erfaringer som klinisk psykolog ved Klinik for OCD og Angstlidelser ved psykiatrisk hospital i Risskov samt i Angstforeningen.
Faglige interesseområder
Jeg brænder for det terapeutiske arbejde: både individuelt og i grupper. Det er vigtigt for mig, at den konkrete behandling tilpasses patienten, således at behandlingen forekommer målrettet, relevant og tryg for den enkelte. Jeg er særligt optaget af behandling af depression, angstproblematikker, belastningsreaktioner/stress, livskriser, stressforebyggelse og god tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygemelding. Jeg arbejder primært ud fra en Kognitiv Adfærd Terapeutisk (KAT) og Acceptance And Commitment Therapy (ACT) inspireret ramme.
Arbejds- og ansvarsområder
Jeg beskæftiger mig særligt med individuel samtaleterapi af unge og voksne. Foruden dette varetager jeg inden for det stressforebyggende område undervisningsforløb, workshops, gå-hjem-møder, facilitering af gruppeforløb, organisationsudvikling samt supervision.