Overlæge, speciallæge i psykiatri
Jeg blev uddannet læge fra Københavns Universitet i 2005 og speciallæge i psykiatri i 2013. Jeg har arbejdet i psykiatrien siden 2006, hvor jeg har været tilknyttet seks forskellige psykiatriske Centre i Region Hovedstaden. Jeg har derfor en bred klinisk erfaring med psykotiske og ældrepsykiatriske patienter. Jeg har senest været ansat som overlæge ved Distriktspsykiatrisk Center Indre by og Østerbro siden 2014, hvor patienterne ofte havde flere forskellige psykiatriske- og fysiske lidelser.
Faglige interesseområder
Jeg interesserer mig specielt for udredningen og diagnostik af psykiatriske tilstande og somatisk komorbiditet dvs. tilstande, hvor der er flere fysiske diagnoser samtidig med de psykiske. Jeg fokuserer også på undervisning i psykiatriske tilstande (psykoedukation) og på medicinsk (psykofarmakologisk) behandling.
Arbejds- og ansvarsområder
Jeg arbejder især med individuel udredning og behandling. Jeg har også pårørendesamtaler og fokuserer her på inddragelse af netværk, herunder arbejdspladser.