Autoriseret psykolog, cand.psych.
Jeg er uddannet psykolog fra hhv. Lunds Universitet og Aarhus Universitet. Jeg har arbejdet som psykolog i Sverige og i Danmark og blev autoriseret i 2019.
Jeg har arbejdet med flere forskellige problemstillinger men har især haft virke inden for det kliniske og det beskæftigelsesrettede område. Min terapeutiske tilgang er influeret af primært emotionsfokuseret terapi, ACT og ISTDP. Jeg har god erfaring med behandling af angst, belastningstilstande og trauma.
Jeg er derudover uddannet Mindfulness-instruktør og har arbejdet med mindfulnessforløb, både for grupper og individuelt. Jeg har tillige erfaring med undervisning, herunder især stresshåndteringsforløb.
For mig som psykolog er det vigtigt, at man som klient får den rette hjælp og bliver mødt dér, hvor man er. Her er det især vigtigt, at man føler sig tryg og respekteret. Som klient har man ejerskab over sin historie og sidder således med facit i forhold til, hvad der virker og hvornår.
Når man føler sig mødt i det, kan man blive klar til at indgå i samarbejdet med terapeuten og således åbne op for de oplevelser man har behov for at få bearbejdet.
Faglige interesseområder
Jeg er meget optaget af håndtering og bearbejdning af livets kriser og de oplevelser der kan danne grobund for traumareaktioner.
Arbejds- og ansvarsområder
Hos Aleris PP står jeg for psykologsamtaler, både fysisk og online med fokus på rådgivning og terapi, både for privatkunder og for klienter gennem sundhedsforsikringsaftaler.