Autoriseret psykolog, specialist og supervisor, chefpsykolog i Aleris PP
Jeg er uddannet i 1987 og har siden da arbejdet inden for faget i såvel private som offentlige virksomheder. Min faglige rejse har givet mig solide erfaringer som såvel klinisk- som organisationspsykolog. Jeg har haft egen klinik, været personale- og udviklingschef, konsulent og gennem mange år chefpsykolog i forskellige virksomheder.
Som psykolog har jeg i store træk arbejdet i to spor, som ofte krydser hinanden:
Det ene spor er det konsultative og terapeutiske spor. Jeg har således i en del år arbejdet som akutkrisepsykolog, samt i klinikken med livskriser, belastningsreaktioner, stress, angst/OCD, barnløshed og arbejdsrelaterede problemstillinger, samt ledercoaching og udviklingsprojekter.
Det andet spor er mere erhvervspsykologisk, hvor jeg som leder og konsulent har arbejdet med de psykologiske og eksistentielle udfordringer og muligheder, som organisationer giver den enkelte, grupper og/eller organisationer i kompleksiteten og krydsfeltet mellem de menneskelige relationer, kerneopgaven samt virksomhedens ressourcer og mål.
Faglige interesseområder
Nærværende ledelse, kunderelationer, forretningsudvikling, individets udfordringer og potentialer, krise, konflikter, arbejdsrelateret udfordringer, belastningsreaktioner og stress.
Arbejds- og ansvarsområder
Som chefpsykolog i Aleris PP er jeg ansvarlig for udvikling og drift af vores onlinetilbud. samt for at skabe et stærkt fagligt miljø, som er udviklingsorienteret og nyskabende, og hvor trivsel for medarbejderne er i fokus. Derudover er det særligt kundernes møde med mine medarbejdere, som er i fokus – det skal opleves fagligt stærkt, professionelt, nærværende og hjælpsomt.