Overlæge, speciallæge i psykiatri
Jeg blev uddannet læge fra Medicinsk Universitet i Debrecen, Ungarn i 1995 og speciallæge i psykiatri i Budapest, Ungarn i 2001. Efter et sabbatår i en velgørenhedsorganisation i London, U.K. og derefter to år som anæstesiolog har jeg arbejdet i psykiatrien siden 1998. Som speciallæge i psykoterapi har jeg også uddannelse og erfaring i flere forskellige psykoterapeutiske metoder (psykodrama, kognitiv-adfærdsterapi, hypnose, mentaliseringsbaseret terapi, dialektisk adfærdsterapi, schematerapi, og lidt i ACT-terapi).
Jeg har klinisk erfaring med en bred vifte af både psykotiske og ikke-psykotiske lidelser, både fra privat psykiatrisk praksis, samt fra hospital-psykiatrien (sengeafdelinger, ambulatorier i Budapest, Aalborg og København). I de seneste mange år har jeg arbejdet med depression, angst og OCD-lidelser samt forstyrret personlighedsstruktur i Psykoterapeutisk Klinik i Nannasgade i København. Ved siden af mit kliniske arbejde er jeg i gang med en spændende Ph.d.-projekt, der drejer sig om kompliceret kærestesorg.
Faglige interesseområder
Psykiatrien er mit livs-kald. Jeg har altid arbejdet engageret og er glad for at kunne hjælpe andre mennesker med psykiske udfordringer, i alle aldersgruppe i det voksne spektrum. Jeg er desuden meget interesseret i medicinsk behandling, som i psykoterapi, og i deres kombination. Mht. medicinsk behandling skal den altid gøre væsentligt mere gavn end evt. skade, og den skal først overvejes, når der ikke findes andre mere naturlige måder at løse problemet på. Ved hjælp af en bred psykoterapeutisk uddannelse og erfaring, kan jeg mobilisere og tilbyde forskellige værktøjer, der er passende til de konkrete psykiatriske/psykologiske problemstillinger.
Arbejds- og ansvarsområder
Jeg tilbyder individuel udredning og behandling. Når det vurderes relevant, står jeg gerne til rådighed mht. pårørendesamtaler og inddragelse af netværk.