Autoriseret psykolog, cand.psych.
Jeg er uddannet cand.psych. ved Københavns Universitet i 2017, og senere blev jeg autoriseret ved Psykolognævnet. Jeg har gennem tidligere arbejde en særlig viden om og erfaringer med børn og unge med forskellige komplekse, psykiatriske og udviklingsmæssige problemstillinger, herunder autismespektrumforstyrrelse, ADHD, angst, OCD, adfærdsforstyrrelse og skolevægring.
Faglige interesseområder
Jeg er på vej til at blive specialist i klinisk børneneuropsykologi. Jeg brænder særligt for kombinationen af udredning af børn og unge og formidling af komplekse neuropsykologiske problemstillinger på en forståelig måde til både dem og deres pårørende. Herudover er jeg optaget af undervisning og supervision af fagpersonale og netværket omkring barnet/den unge.
Arbejds- og ansvarsområder
Jeg arbejder med neuropsykologiske og psykologiske undersøgelser og udredninger af børn og unge. Mine arbejdsopgaver handler primært om udredning og kognitiv testning af børn og unge, supervision, undervisning, samt vejledning og rådgivning til både børn, unge, forældre og deres familie.