Myte 2: Børn med ADHD kan ikke få venner
”Nej, det passer ikke. Børn med ADHD kan sagtens få venner. De er jo lige så forskellige som alle andre børn. Mange børn med ADHD er impulsstyrede og har en livlig fantasi. De kan være nogle spændende legekammerater, der er virkelig gode til at finde på lege og har masser af ideer og initiativ. Børn med ADHD kan opleve at være meget populære legekammerater, særligt i børnehaven og i de første skoleår.
Den manglende evne til at styre sine impulser kan selvfølgelig for nogen være et problem, hvis det betyder, at de hurtigt bliver frustrerede eller irriterede og kommer i konflikter med kammeraterne. Alle børn kan have svært ved at styre deres impulser, det er helt almindeligt, men børn med ADHD vil oftest have sværere ved det end andre.
Med alderen lærer kammeraterne at styre deres impulser, mens barnet med ADHD måske ikke gør. I børnegruppen skifter de vilde lege karakter til noget mere socialt, hvor man sidder og snakker eller laver ting sammen, mens ADHD-barnet måske stadigvæk har fuld fart frem. Her kan der opstå problemer, for når man er 12-13 år og måske bruger grimt sprog eller sparker ud efter nogen, fordi man ikke kan styre en frustration over en situation, så begynder omgivelserne også at reagere på det. Så kan det med venner blive sværere.
Det er en vigtig pointe, at børn med ADHD kan have lige så gode sociale kompetencer som andre børn, men de kan have svært ved at få dem brugt, fordi de har svært ved at beherske sig. Medicin kan hjælpe med at hæmme impulserne og give børnene mulighed for at bruge det gode hoved og de sociale kompetencer, de faktisk har. Så for nogle vil det være en løsning.”
Myte 3: Børn med ADHD har dårlige fremtidsudsigter
”Som udgangspunkt nej. Det vigtige er, at ADHD bliver opdaget, og at barnet får den rigtige hjælp og støtte til at tackle sine vanskeligheder og også få øje på sine styrker.
Mange med ADHD har et enormt drive, engagement og opfindsomhed, som er en kæmpe ressource.
Der er mange kendte mennesker, der står frem med ADHD; Justin Timberlake, Jim Carrey, Justin Bieber og også store idrætsudøvere, kokke og tv-værter for bare at nævne nogle. Så der er masser af områder, man kan arbejde med, hvor det er en kæmpe styrke at have sådan et drive og engagement. Det handler om at bygge vindmøller og ikke læhegn, som man siger.
I klinikken mødte jeg f.eks. Emil på 17 år, som er intelligent og har klaret sig fint fagligt i skolen. Men det har altid været utroligt hårdt for ham at gå i skole. De sidste år i folkeskolen skete der store ændringer på skolen og i hans klasse, presset blev for stort, og han udviklede angst. Først da søgte familien hjælp og fandt ud af, at hans udfordringer stammede fra uopdaget ADHD.
Da Emil blev diagnosticeret, faldt en masse brikker på plads. Hele sit liv havde han hørt, at han skulle tage sig sammen. Det kunne han godt noget af vejen, men det udmattede ham fuldstændig. I dag går han i gymnasiet, hvor han klarer sig godt, og vigtigst at alt: han har det fint. Han følger for tiden et forløb, hvor han lærer sig selv bedre at kende, så han netop kan få øje på og bruge sine styrker positivt til at opnå de ting, han gerne vil. Så ADHD kan sagtens være en succeshistorie – også i voksenlivet.”
Myte 4: Børn med ADHD kan ikke koncentrere sig
”Det er rigtigt, at alle børn med ADHD har en eller anden form for vanskeligheder med at regulere deres koncentration. Det handler om, hvor god hjernen er til at fokusere på noget uden at blive afledt, enten af noget udefra eller af nogle tanker, man selv får. Men man kan sagtens have ADHD og være god til at koncentrere sig om det, som interesserer en. Måske kan barnet sidde fordybet i en bog eller lege med LEGO i timevis. Her bliver hjernen stimuleret af interessen og kan på den måde holde fokus. Problemet er, når der er noget, der ikke er så stimulerende, som f.eks. at lytte efter, hvad læreren siger. Så vil barnet med ADHD have vanskeligheder med at holde sit fokus.
Der kan være forskellige grader og former af koncentrationsbesvær: Nogle kan have svært ved at holde fokus i lang tid, medmindre de skifter aktivitet undervejs. Andre kan have svært at genfinde koncentration efter et skift, men kan sidde længe, når de først er optaget af noget. Jeg kan f.eks. fortælle om Rasmus’ på 9 år, som har ADHD. Det er en kamp at få ham til at lave lektier. Forældrene kan bruge timevis på at overtale, lokke og liste, og det ender altid i konflikt. Men når han så først er kommet i gang med lektierne og har fået fokus, så er han færdig på ti minutter. For Rasmus er det ikke lektierne, det handler om, dem har han nemt ved. Det handler om, at det kræver mange kræfter at samle fokus på at lave noget, som ikke er sjovt. Her har Rasmus brug for hjælp til faste rutiner og forudsigelighed, så der er færre ting at forholde sig til, når lektierne skal læses. ADHD-hjernen har brug for mange gentagelser, før det bliver nemt. Forældrene har fået rådgivning og familien har nu en helt fast rutine: Lektierne laves altid efter aftensmaden, familien sidder altid sammen ved bordet, osv. Det har gjort hele situationen omkring lektielæsning nemmere for familien.”
Artiklen er skrevet ud fra interview med psykolog Maya Drejer Karlsen, 18. november 2020.