Udredning for autisme hos børn og unge
Autisme kan se ud på rigtig mange måder og optræde i forskellige grader. Et barn kan have nogle autistiske træk uden nødvendigvis at have autisme - og derfor er en udredning vigtig, før man kan stille diagnosen.
Når vi udreder for autisme, går vi grundigt til værks og vi følger Sundhedsstyrelsens nationale retningslinjer for udredning af autismespektrumforstyrrelser. Alle udredninger i Aleris PP starter med en indledende samtale, hvor vi vurderer, om en udredning er det rette tilbud for dit barn.
Selve udredningen består af en række samtaler og undersøgelser, som blandt andet afhænger af dit barns funktionsniveau, symptombillede og alder. Vi laver en bred screening for at udelukke, at der er andre ting på spil, og vi spørger både forældre og skole, hvordan de ser barnets udvikling og trivsel for at få et så bredt billede af barnets vanskeligheder som muligt.
Få svar på, om dit barn har autisme med en udredningspakke
Vi tilbyder én samlet udredningspakke, som gør det nemt og trygt at komme i gang med en udredning for autismespektrumforstyrrelser. Med en udredningspakke får man:
- alle de nødvendige undersøgelser og samtaler
- overblik over økonomi og timeforbrug fra starten
- tilknyttet en børnepsykolog og børnepsykiater, som følger dig hele vejen
- et udredningsforløb, der følger Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer
- mulighed for behandling, rådgivning og støttende samtaler, når en evt. diagnose er stillet.
Efter et udredningsforløb har I mulighed for at blive i huset og få behandling og vejledning af vores børnepsykiatere og børnepsykologer.
Se priser for udredning af autisme